Trafikplan 2030
- 11. juli 2017
Bemærkninger til TRAFIK 2030.
Danmarks Naturfredningsforening, Horsens, (DN) hilser planen om løsninger for trafikken velkommen. Der er på visse tidspunkter af dagen trængselsproblemer i byen.
Vi er så knap så begejstret for nogle af de løsninger, der foreslåes.
Planen lægger overvejende vægten på biltrafikken. Cykelstier får nogle mio. og den kollektive trafik nogle smuler.
Byen vokser – og det vil man gerne – men er det så ensbetydende med, at al trafik skal ledes ind i midtbyen/centrum. De fleste andre større byer arbejder for det modsatte – det giver mere ro og trivsel i bymidten.
DN vil koncentrere sine bemærkninger til følgende:
Sydlige omfartsvej gennem Klokkedal og ned over Bollerstien, strandenge og fjorden.
I miljøvurdering i Kommuneplan 2013 skriver Horsens Kommune:
Omfartsvej fra Bjerrevej til Ove Jensens Alle harmonerer slet ikke med denne vision.
Vejen går gennem områder, der har – også i kommunens planlægningsgrundlag – betegnelserne Særligt værdifuldt landskab og Særligt værdifuld natur. Derudover er der fortidsminder, fredskov, skovbyggelinje, fredning, § 3-strandeng og så lige en af vores første gang- og cykelstier, der forbinder byen med naturen i Boller.
Vi kan uddybe skadevirkningerne:
Supercykelstien over Nørrestrand.
Cykelstien bevæger sig gennem fredet område. Fredningen er fra 1983 og skal sikre at bevare arealernes landskabelige kvalitet og udvide offentlighedens adgang i området. Området er endvidere udlagt som Statens Vildtreservat, hvor al færdsel er forbudt fra 1. april til 15. juli af hensyn til ynglefuglene. I denne periode må man kun færdes på de eksisterende anlagte stier langs Nørrestrand, det vil sige på sydsiden. Den landskabelige kvalitet vil blive forringet ved at anlægge en cykelsti (uanset størrelse) gennem området. Cykelstien må gå i fredningens kant.
Afsluttende bemærkninger
DN skal indtrængende indstille, at den sydlige omfartsvej gennem Klokkedal og strandengene udtages af planen dels af ovennævnte grunde, dels fordi vi også tvivler på, at den vil løse de trafikproblemer, der er. Alle bilerne ender jo inde ved Bilka-krydset og hvad så?
De øvrige tiltag i trafikplanen samt den nye motorvejsafkørsel i Hatting vil vel afhjælpe problemet, og man kunne ”vente og se”, så naturområder ikke ødelægges uden den store effekt – og der bruges rigtig mange penge - .
Supercykelstien flyttes til fredningens kant.
Med venlig hilsen
Lillian Sørensen
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: