Vejplan ved Kørup Enge indklaget
- 24. februar 2022
Kommuneplantillæg 2017-34, Teknisk Anlæg, Horsens Vest sætter rammen for anlæg af en vej fra Vrøndingvej ved industriområdet Vega til E45 gennem Bygholm Ådal på en vejbro hen over Kørup Enge. Plantillægget blev vedtaget af det afgående byråd den 27. december 2021 *.
Horsens Kommune har længe haft planer om en ny vej, og fremlagde allerede i 2017 en række forslag til linjeføringer. Vejen blev i 2020 del af en salgsaftale med transport- og logistikvirksomheden DSV, der ønskede at udvide sit domicil i Vega.
Vores synspunkter i den forbindelse fremgår af tidligere høringssvar, men også af den klage vi nu har indsendt over kommuneplantillægget.
I klagen, som vi indsendte til Planklagenævnet den 3. februar 2022, har vi peget på, at Kommuneplan 2021-33 rummer flere bestemmelser, der sigter på at bevare og beskytte de naturværdier, der rummes i kommunen, herunder Kørup Enge, der som en del af Bygholm Ådal er udpeget som bevaringsværdig og sårbar.
I henhold til Planloven er kommunen forpligtet til at arbejde for at realisere sin egen kommuneplan. Vi mener ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad lever op til sine forpligtelser i denne sag.
Du kan læse vores klagetekst her.
Vi håber, at planen kan komme til fornyet behandling, og at dette munder ud i et mere naturvenligt resultat.
Se flere detaljer om planprocessen her.
*) Kommuneplantillægget ligger som bilag til Byrådsmødet 27.12.21, pkt. 3
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: