Arrangement

Affaldsindsamling 2018

Der er affaldsindsamling søndag den 22. april 2018

Hjælp naturen.

Nyd naturen, tag børnene med og hjælp med at gøre naturen ren.


Affaldsindsamling
Affaldsindsamling over hele landet – også i Horsens – SØNDAG DEN 22. APRIL 2018 fra kl. 10-13.

 

Danmarks Naturfredningsforening samler med hjælp fra naturelskere landet over igen affald, der er endt i naturen – hvor vi nok kan blive enige om, at det ikke hører hjemme.

Så en forårsrengøring er påkrævet. Lad os sammen gøre en indsats for at få fjernet dåser, plastikposer, slikpapir – kort sagt alt det, der ”tabes” i naturen.

I år samles der ind i de mindre bysamfund, af grundejerforeninger og Orienteringsklubben, ganske som de plejer.

Hvis du ikke hører til disse grupper, så mød op ved Husodde Campingplads, Husoddevej 85, kl. 10-13, hvor du kan få poser og samle ind langs fjorden.
Medbring gerne arbejdshandsker.

Når indsamlingen er færdig, vil Horsens Kommune belønne indsatsen med lidt mad og drikke.

Du behøver ikke at tilmelde dig, blot mød op.

Har du lyst til at indsamle affald på et andet tidspunkt og måske kender et sted, hvor der ligger meget, så hent poser i BILKA, som samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening i denne sag. Poserne kan afhentes allerede nu og skal afleveres hos BILKA igen med sorteret affald.

Derudover findes der flere indsamlinger sted, blandt andet i Sejet, Egebjerg og Søvind.

Bemærk venligst, at Sund By-butikken ikke er møde- og afleveringssted i år.           

Læs mere om affaldsindsamlingen her -> http://www.affaldsindsamlingen.dk/